Middelgrundsfortet

Et stykke dansk historie.

Middelgrundsfortet i årene 2002 -2015

Erhvervsmanden Peter Bech var ejer af Middelgrundsfortet i årene 2002 til 2015.

De første 7-8 år blev fortet sat i stand med indretning af hotelværelser og restauranter herunder diskotek.

Kulturarvsstyrelsen godkendte også en flydende glaspavillon, der lå i havnen og blev benyttet til store selskaber.

2 færger fra Peter Bechs eget skibsværft i Kolding samt et mindre antal skibe blev føjet til rederiet, der besejlede fortet og andre destinationer i Øresund.

Der blev etableret helikoptervirksomheden Danishfly.dk  med tre helikoptere af mærket Robinson 44 Clipper. Helikoptervirksomheden eksisterer endnu

og leverer VIP transporter samt rundflyvninger bl.a. over København. Middelgrundsfortet blev drevet sammen med Trekroner Fort samt 6 restauranter,

hvoraf 2 lå på Strøget og én på Langelinie, hvorfra også skibene sejlede. Hen mod slutningen af nullerne opstod der konflikt mellem Kulturarvsstyrelsen

og bygningsmyndigheden i København. Bygningsmyndigheden forlangte, at Middelgrundsfortets hotel og restauranter skulle brandsikres, hvilket Peter

Bech straks begyndte på og selve bygningsændringerne blev forelagt Kulturarvsstyrelsen, som reglerne kræver.

Kulturarvsstyrelsen ville ikke medgå til Københavns Kommunes krav og dette dilemma førte til at hotel og restaurant måtte lukkes.

Peter Bech tog konsekvensen og afskedigede alle medarbejdere og lukkede den ellers ganske succesrige virksomhed Middelgrundsfortet.

Øen blev sat til salg af et internationalt mæglerfirma, der dog satte prisen alt for højt. Med et dansk entreprenørfirma blev der indgået aftale om leje af fortet med efterfølgende salg.

Entreprenørfirmaet påbegyndte desværre nogle mystiske og ikke godkendte ombygninger og brændte enorme mængder af hotellets fine møbler.

Desværre gik entreprenørfirmaet konkurs og Peter Bech fik fortet tilbage i en sørgelig tilstand.  Der kom et tilbud på kontant køb fra en stat i Mellemøsten. 

Dette ellers generøse tilbud afslog Peter Bech og solgte i stedet til spejderne for et lavere beløb.  En beslutning som Peter Bech sidenhen er blevet rost for fra et højt sted. 

Peter Bech driver stadig sine virksomheder, disse består i dag af en ejendoms- portefølje, en helikoptervirksomhed og andet. 

Det er derfor i strid med sandheden, når spejderne under rundvisninger på Middelgrundsfortet fortæller en anden historie om at Peter Bech skulle

have misligholdt fortet og skulle være gået konkurs. Der er tale om ukorrekte og injurierende oplysninger. Middelgrundsfortets nuværende ledelse har

desværre ikke set sig i stand til at bekræfte anmodningen om at ændre guidernes løgnagtige fortællinger. 

På denne side kan du læse sandheden, der selvfølge i mindste detalje kan dokumenteres.

Peter Bech ønsker fortsat det bedste for øens og spejdernes fremtid.


 

Kontakt os